Phong Thanh

At kreere mad og skabe de bedste smagsoplevelser har været en del af det meste af mit liv.
Jeg tror på ærlig og oprigtig mad lavet fra bunden, og respekten for råvarerne ligger dybt i mit virke.

Mine vietnamesiske rødder og det jeg har fået med i bagagen derfra, kan anses i valget af råvarer og i de varme krydderier vi bruger. Når grundelementerne er på plads, er der rum til æstetikken. Og når ærlige råvarer bliver smukt anrettet, opstår kunst.

Jeg er uddannet kok fra Falsled Kro her på Fyn og har haft de dygtigste læremestre, og jeg er stolt over at være en del af et stærkt hold i Restaurant Bryggens køkken. For når man er sammen med gode kollegaer og dygtige medarbejdere, kan alt lade sig gøre.

 Synergien i et velfungerende køkken får tingene til at udvikle sig og energien til at flyde frit. Jeg er taknemmelig og ydmyg over alt det der er kommet min vej, og jeg håber at kunne betale lidt tilbage til de næste i rækken.